📜 Erhvervsliv & Arbejdsmarked

# Erhvervslivet ## 3.3.1 Fra landbrugssamfund til videns- og servicesamfund Ligesom de fleste andre velstående lande har Danmark gradvist udviklet sig fra at være et landbrugssamfund over til et industrisamfund og derefter i de sidste 50 år til at være et såkaldt videns- og servicesamfund. Det vil sige, at vi er gået fra en økonomi, der primært bygger på produktion af varer til i højere grad at være afhængige af højtuddannet arbejdskraft med fokus på at udnytte viden og få nye ideer samt på produktion af tjenesteydelser som for eksempel banksektoren, it-support, forskning eller uddannelse. ### ✅ Kort fortalt 🔹 Danmark er gået fra landbrug til industri til viden og service. 🔹 I dag er viden, idéer og service vigtigere end varer. Indtil slutningen af 1800-tallet arbejdede hovedparten af befolkningen inden for landbruget. Men fra 1870’erne voksede industri og håndværk hurtigt, befolkningen flyttede fra land til by, og byerne voksede. Landbrugserhvervet forblev dog vigtigt, navnlig fordi landbrugsvarer udgjorde størstedelen af Danmarks eksport. Der blev satset på animalsk produktion som for eksempel kød, smør og ost af høj kvalitet i regi af de mange andelsforeningers mejerier og slagterier. ### ✅ Kort fortalt 🔹 Industrialiseringen startede sent 1800-tallet. 🔹 Folk flyttede fra land til by. 🔹 Eksporten var især animalske produkter. Helt frem til slutningen af 1950’erne udgjorde landbrugsvarer mere end halvdelen af Danmarks eksport. Landbrugsproduktionen er fortsat stor, men der er siden 1950’erne sket en voldsom effektivisering, og det er i dag kun cirka to procent af arbejdsstyrken, der arbejder i selve landbruget. ### ✅ Kort fortalt 🔹 Landbruget fylder meget i eksporten. 🔹 Kun få arbejder i landbruget i dag. 🔹 Effektivisering og teknologi har ændret alt. Men landbruget er stadig et vigtigt eksporterhverv. Man taler ofte i den forbindelse om en ’fødevareklynge’, fordi der er færre beskæftiget i selve landbruget og flere beskæftiget med forarbejdning, transport, salg, markedsføring og produktudvikling. ### ✅ Kort fortalt 🔹 Fødevareklyngen er større end selve landbruget. 🔹 Mange arbejder med forarbejdning, transport og udvikling. Landbruget er også på andre måder under omstilling. Landbruget har været kritiseret for at være for effektivt på en uheldig måde, blandt andet fordi der anvendes for meget gift på markerne til at slå ukrudt, svampe og insekter ihjel. Det har medvirket til en begyndende grøn omstilling, således at Danmark i dag er det land, der har den største andel af landbruget (11,4 procent i 2023) drevet som økologisk landbrug. Økologisk landbrug drives blandt andet uden brug af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning, ligesom dyrene har bedre plads i staldene og bedre mulighed for at komme ud i det fri. ### ✅ Kort fortalt 🔹 Danmark ligger højt i økologisk landbrug. 🔹 Ingen sprøjtemidler eller kunstgødning i økologi. 🔹 Dyrevelfærd er vigtigere. Den første store bølge af industrialisering i Danmark skete i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Fremgangen fortsatte løbende men i et noget langsommere tempo indtil den anden store industrialiseringsbølge, der var fra slutningen af 1950’erne til omkring 1970. Fra begyndelsen af 1970’erne faldt andelen af beskæftigede inden for industrien, ligesom det tidligere var sket inden for landbruget. I stedet voksede servicesektoren. I dag er næsten fire ud af fem beskæftigede således ansat inden for privat eller offentlig servicevirksomhed (for eksempel inden for turisme, sundhedsområdet, rådgivning eller uddannelse). Omkring 30 procent af lønmodtagerne i Danmark arbejder i den offentlige sektor. ### ✅ Kort fortalt 🔹 To store industribølger: ca. 1900 og 1950-1970. 🔹 Industrien faldt fra 1970’erne. 🔹 Service er nu størst. Produktionen af landbrugs- og industrivarer er dog steget, selv om antallet af ansatte er faldet. Det skyldes især mekaniseringen af produktionen og den hurtige teknologiske udvikling i disse sektorer. Danmark har tidligere været kendetegnet ved, at de fleste virksomheder var små eller mellemstore. Det gælder for så vidt stadigvæk, men der er kommet flere virksomheder, der fylder godt op på verdensmarkedet inden for de brancher, hvor Danmark står særlig stærkt. ### ✅ Kort fortalt 🔹 Produktion stiger selv med færre ansatte. 🔹 Teknologi og maskiner driver udviklingen. 🔹 Flere virksomheder er blevet globale. Det gælder for eksempel fødevarer, hvor mejerier og slagterier er samlet til internationale giganter: Danish Crown var i 2024 verdens næststørste svineslagteri, og Arla var i 2024 blandt de ti største mejerier. Carlsberg var i 2023 verdens fjerdetstørste bryggeri. ### ✅ Kort fortalt 🔹 Danish Crown, Arla og Carlsberg er globale giganter. 🔹 Fødevareindustrien er en dansk styrkeposition. Danmark har en stor medicinalindustri. Flere danske medicinalvirksomheder har således en stor andel af verdensmarkedet, hvoraf Novo Nordisk er den største. ### ✅ Kort fortalt 🔹 Novo Nordisk og andre medicinalfirmaer er globale ledere. Danmark fremstiller også over en tredjedel af verdens høreapparater. De tre største danske producenter GN Store Nord (GN Resound), William Demant (Oticon) og Widex er blandt de største høreapparatproducenter i verden. ### ✅ Kort fortalt 🔹 Danmark dominerer høreapparatmarkedet. Desuden er LEGO en af verdens største legetøjskoncerner. LEGO blev grundlagt i 1932 og er en forkortelse af ’LEg GOdt’. Hovedsædet ligger i Billund i Jylland. LEGO er kendt for at fremstille legoklodser i plastik. ### ✅ Kort fortalt 🔹 LEGO er en global legetøjsgigant. Danmark har altid været en stor søfartsnation og havde i 2024 verdens tiende største handelsflåde og verdens næststørste containerrederi i 2023 (Mærsk). ### ✅ Kort fortalt 🔹 Mærsk er verdens næststørste containerrederi. 🔹 Søfart er en historisk dansk styrke. Hertil kommer virksomheder fra den grønne sektor. Danske Vestas var i 2024 verdens største vindmølleproducent. Danmark står også meget stærkt, når det gælder energibesparelser – det kan for eksempel være isolation eller ekstra energieffektive produkter. ### ✅ Kort fortalt 🔹 Vestas er verdens største vindmølleproducent. 🔹 Danmark er stærk i grøn teknologi og energibesparelser # Høj organisationsgrad På det danske arbejdsmarked er det store flertal af lønmodtagerne fagligt organiseret, selvom andelen er faldet de seneste årtier. Næsten to ud af tre (65 procent) af lønmodtagerne er (i 2023) medlem af en fagforening. Det er næsten kun de nordiske lande, der har så høj en organisering. Fagforeningen arbejder for at sikre medlemmerne de bedst mulige vilkår på arbejdspladserne. Der er fagforeninger både for privatansatte og for offentligt ansatte. ## ✅ Kort fortalt 🔹 Cirka 65 procent af lønmodtagere er organiseret. 🔹 Danmark og de nordiske lande har verdens højeste organisationsgrader. 🔹 Fagforeninger arbejder for løn, sikkerhed og vilkår. Både fagforeningerne og arbejdsgivernes organisationer er samlet i landsdækkende forbund og hovedorganisationer. Den største hovedorganisation er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). FH er en paraplyorganisation for i alt 64 faglige forbund og organiserer cirka en million medlemmer. DA er arbejdsgivernes hovedorganisation og organiserer 11 arbejdsgiverorganisationer med cirka 25.000 virksomheder inden for blandt andet industri, handel, transport, service og byggeri. Dansk Industri (DI) er med sine 20.000 medlemsvirksomheder, der beskæftiger cirka 650.000 medarbejdere, Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og DA’s største medlemsorganisation. Den næststørste erhvervsorganisation er Dansk Erhverv, som repræsenterer 18.000 virksomheder, der ofte er mindre end virksomhederne i DI. ## ✅ Kort fortalt 🔹 FH organiserer omkring en million lønmodtagere. 🔹 DA og DI repræsenterer store dele af dansk erhvervsliv. 🔹 Dansk Erhverv organiserer især små og mellemstore virksomheder. Der er foreningsfrihed i Danmark. Det betyder blandt andet, at den enkelte lønmodtager selv må beslutte, om han eller hun ønsker at være medlem af en fagforening og hvilken. Det betyder også, at det er forbudt for en arbejdsgiver at afskedige en medarbejder på grund af medlemskab eller manglende medlemskab af en fagforening. Ved nyansættelse må arbejdsgivere heller ikke kræve, at en medarbejder skal være medlem af en bestemt fagforening. ## ✅ Kort fortalt 🔹 Alle har ret til frit at vælge fagforening eller ingen. 🔹 Arbejdsgiver må ikke afskedige på grund af medlemskab. 🔹 Fagforeningskrav ved ansættelse er ulovlige.