📜 Borgernes Pligter

## Borgernes pligter ### ⚔️ Værnepligt Alle mænd og kvinder med dansk statsborgerskab over 18 år, der bor eller opholder sig i Danmark, er omfattet af værnepligt. I praksis er det dog ikke nødvendigt, at alle unge aftjener den. Hvis der ikke er nok frivillige, afgøres det ved lodtrækning. Udeblivelse fra tjeneste kan straffes med fængsel. Lodtrækningsvindere får et såkaldt *frinummer*. Indtil 1. juli 2025 gjaldt værnepligt kun for mænd, mens kvinder kunne melde sig frivilligt. Tjenesten kan foregå i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet eller Beredskabsstyrelsen og varer normalt mellem 4 og 12 måneder — de fleste tjener i 4 måneder. Fremover skal tjenesten som udgangspunkt vare 11 måneder for at styrke forsvaret. Hvis man af samvittighedsgrunde ikke ønsker at tjene i forsvaret, kan man blive *militærnægter* og i stedet udføre samfundsnyttigt arbejde, fx i institutioner eller kultursteder. Afvisning af dette arbejde kan føre til fængselsstraf. 🧩 **Kort fortalt:** Værnepligt gælder for alle, men kun nogle udvælges. Militærnægtere kan vælge samfundsarbejde i stedet for militærtjeneste. --- ### ⚖️ Borgerligt ombud Et *borgerligt ombud* er en opgave, som samfundet kan pålægge en borger. Den, der bliver udpeget, skal tage imod hvervet. Eksempler er valg til kommunalbestyrelsen eller udpegning som *lægdommer* (domsmand eller nævning) i retten. Lægdommere er almindelige borgere, der deltager i at vurdere skyld og fastsætte straf i straffesager. Alle borgere kan søge om at blive lægdommere. 🧩 **Kort fortalt:** Et borgerligt ombud er en samfundspligt som fx at være lægdommer — man skal acceptere opgaven, hvis man udpeges. --- ### 🚨 Straf Borgere, der bryder loven, kan straffes, men kun hvis der står i loven, at handlingen er strafbar. De alvorligste lovovertrædelser findes i *straffeloven*, fx drab, vold, tyveri og seksualforbrydelser. I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år — børn under denne alder kan ikke straffes, men kan pålægges samfundsnyttigt arbejde, ophold i hjemmet i bestemte tidsrum eller anbringelse på institution. Disse sager behandles af *Ungdomskriminalitetsnævnet*. De almindelige straffe er bøde og fængsel. Udlændinge kan udvises, og danske statsborgere kan i ekstreme tilfælde (fx terrorisme) miste statsborgerskabet — dog ikke hvis de bliver statsløse. Danmark har ingen dødsstraf. De sidste henrettelser skete 1945–50 for forbrydelser under besættelsen. 🧩 **Kort fortalt:** Lovbrud kan føre til bøde eller fængsel, men børn under 15 år straffes ikke. Dødsstraf eksisterer ikke i Danmark. --- ### ⚖️ Straffesager Kun *anklagemyndigheden* kan rejse straffesager — dette er fastlagt i *retsplejeloven*. Mindre sager, som ærekrænkelser, skal dog rejses af private. Anklagemyndigheden afgør, om der skal rejses tiltale; domstolene afgør skyld og straf. Mindre sager kan afgøres uden retssag, fx hvis overtræderen accepterer en bøde. Anklagemyndigheden hører under *Justitsministeriet* og består af Rigsadvokaten (øverste leder), tre statsadvokater og politidirektørerne. Politiet er statsligt ansvarligt og står for efterforskning. Domstolene kontrollerer lovligheden af politiets indgreb, som fx ransagninger. Under afhøringer må politiet ikke bruge tvang. Alle borgere skal dog oplyse navn, adresse og fødselsdato. Klage over politiet kan ske til *Den Uafhængige Politiklagemyndighed*. Ved anholdelser skal den anholdte stilles for en dommer inden 24 timer, som afgør, om personen skal løslades, varetægtsfængsles eller fortsat tilbageholdes. 🧩 **Kort fortalt:** Anklagemyndigheden rejser sager, politiet efterforsker, og domstolene dømmer. Der er klare regler for retssikkerhed og borgernes rettigheder under efterforskning.