📜 Direkte Demokrati: Folkeafstemninger og Borgerforslag

## Direkte demokrati: Folkeafstemninger og borgerforslag Det danske demokrati bygger først og fremmest på **repræsentativt demokrati**, hvor **befolkningen vælger politikere**, som **repræsenterer dem i Folketinget** og andre politiske organer. Det betyder, at **politikerne træffer beslutningerne på borgernes vegne**, men de **skal stå til ansvar** for deres beslutninger **ved valg**. Nogle gange bliver dette repræsentative system **suppleret med direkte demokrati**, hvor borgerne **deltager direkte i beslutningsprocessen** — især gennem **folkeafstemninger** og **borgerforslag**. --- ### Folkeafstemninger En **folkeafstemning** betyder, at **vælgerne selv stemmer om et lovforslag** eller et politisk spørgsmål. De kan **sige ja eller nej** til forslaget. #### Hvornår skal der holdes folkeafstemning? Ifølge **Grundloven** skal visse spørgsmål **altid** afgøres ved folkeafstemning: 1. Når **Grundloven skal ændres**. 2. Når **valgretsalderen** (alderen for stemmeret) skal ændres. Derudover kan **et mindretal i Folketinget** (mindst **en tredjedel**, dvs. **60 medlemmer**) kræve, at et **vedtaget lovforslag** bliver **lagt ud til folket** for endelig godkendelse eller forkastelse. --- ### Folkeafstemning ved internationalt samarbejde Der findes også regler for folkeafstemning, når Danmark **afgiver suverænitet** — altså **overfører selvbestemmelse** til **internationale organisationer** som **EU**. Hvis **mindre end 150 af Folketingets 179 medlemmer** (men dog **flertal – mindst 90**) stemmer for at deltage i et internationalt samarbejde, skal der **holdes folkeafstemning** om, hvorvidt Danmark skal deltage. Denne regel har haft **særlig betydning for Danmarks forhold til EU**. --- ### Eksempler på folkeafstemninger Siden **Grundloven blev ændret i 1953**, har Danmark gennemført **16 folkeafstemninger**, og **over halvdelen** af dem har handlet om **Danmarks forhold til EU**. Her er nogle vigtige eksempler: - 🗳️ **2000:** Et flertal **stemte imod** at indføre **euroen** som valuta. Danmark **beholdt kronen**, selvom **Folketingets flertal** ønskede euroen. - 👑 **2009:** Et flertal **stemte for ligestilling i tronfølgen**, så **mænd og kvinder har lige arveret** til tronen. - 🇪🇺 **2022:** Et stort flertal **stemte ja til at afskaffe EU-forbeholdet** på **forsvars- og sikkerhedspolitikken**. Disse eksempler viser, hvordan **folket direkte kan påvirke Danmarks politiske retning**. --- ### Borgerforslag – direkte indflydelse for borgerne Siden **2018** har danskerne også kunnet få indflydelse gennem **borgerforslag**. Et **borgerforslag** giver **borgere med stemmeret** mulighed for at **offentliggøre et forslag** på hjemmesiden **[borgerforslag.dk](https://www.borgerforslag.dk)**. #### Krav for at stille et borgerforslag: 1. Mindst **fire borgere** skal stå bag forslaget. 2. Forslaget skal **offentliggøres online**. 3. Forslaget skal få **mindst 50.000 støtter inden 180 dage** for at blive taget op i Folketinget. Når det sker, **overvejer Folketinget**, om forslaget skal **fremsættes som lovforslag**. Men borgerne har **ikke krav på**, at det bliver fremsat — for ifølge **Grundloven** kan **kun ministre og folketingsmedlemmer** formelt **fremsætte lovforslag**. --- ### Eksempler på borgerforslag De fleste borgerforslag har **ikke fået flertal** i Folketinget, men der findes undtagelser. Et kendt eksempel: 🩺 **2021:** Et borgerforslag om **bedre rettigheder for fødende kvinder** blev **vedtaget i Folketinget**. Forslaget handlede bl.a. om, at kvinder skulle have: - **Samme jordemoder** under hele fødslen, og - **Mulighed for at overnatte på sygehuset** efter fødslen. Dette viser, at **borgerforslag kan føre til reel politisk forandring**. --- ### Opsummering (til eksamen) | Punkt | Forklaring | |--------|-------------| | **Repræsentativt demokrati** | Vælgerne vælger politikere, der træffer beslutninger på deres vegne. | | **Direkte demokrati** | Borgerne deltager selv gennem **folkeafstemninger** og **borgerforslag**. | | **Folkeafstemning** | Vælgerne stemmer ja/nej til et forslag. Nogle er **obligatoriske** (fx Grundlov, valgretsalder). | | **Mindretalsregel** | 60 medlemmer kan kræve en folkeafstemning. | | **EU og suverænitet** | Hvis under 150 stemmer ja til internationalt samarbejde → folkeafstemning. | | **Borgerforslag** | Kræver **4 stillere**, **50.000 støtter** på 180 dage, derefter overvejelse i Folketinget. | | **Eksempel 2021** | Borgerforslag om **bedre rettigheder for fødende kvinder** blev vedtaget. | --- ### Husk til eksamen ✍️ - Danmark er både **repræsentativt** og **delvist direkte demokrati**. - **Folkeafstemninger** bruges i særlige tilfælde (Grundlov, valgretsalder, EU-spørgsmål). - **Borgerforslag** giver borgerne **direkte indflydelse**, men Folketinget har **det sidste ord**. - **Mindretalsbeskyttelse** (60 medlemmer kan kræve folkeafstemning) er vigtig for **demokratisk balance**. - **EU-medlemskab** har spillet en stor rolle i mange danske folkeafstemninger. --- **Nøgleord:** *Repræsentativt demokrati, Direkte demokrati, Folkeafstemning, Borgerforslag, Grundloven, EU, Suverænitet, Mindretalsregel, 50.000 støtter, Folketinget.*