📜 Oplysningstid og Vejen til Demokrati (ca. 1700-1849)

## **Tidslinje og Overblik (ca. 1700–1849)** Den danske udvikling fra **enevælde til demokrati** foregik gradvist gennem **Oplysningstidens ideer**, **reformer i landbruget**, **krige**, og **folkelige krav om frihed**. Denne periode formede **Danmarks overgang** til et **moderne demokratisk samfund**. --- ## **Oplysningstiden i Europa og Danmark** ### **1700-tallet – En ny måde at tænke på** - **Oplysningstiden** var en tid præget af **store forandringer** i **Europa**. - Den byggede på troen på **fornuft**, **viden**, **tolerance** og **kritisk tænkning**. - Målet var, at mennesker gennem **oplysning og uddannelse** kunne blive **frie og bedre borgere**. - Ideerne handlede om **frihed, lighed og menneskerettigheder**. ### **Danmark påvirkes af oplysningstiden** - De nye tanker nåede også **Danmark**, hvor **borgerskabet** i byerne begyndte at kræve **indflydelse på magten**. - De **kritiserede enevælden**, hvor **kongen havde al magt**. - Dette blev begyndelsen på **vejen mod demokrati** i Danmark. --- ## **Stavnsbånd og Landboreformerne (1733–1800)** ### **Stavnsbåndet (1733)** - I **første halvdel af 1700-tallet** oplevede Danmark **økonomisk krise i landbruget**. - For at sikre **fast arbejdskraft** indførte kongen **stavnsbåndet i 1733**. #### **Betydningen af stavnsbåndet:** - Alle **bønder** (størstedelen af befolkningen) skulle **blive på det gods**, hvor de var født, **indtil de fyldte 40 år**. - Dette bandt bønderne til jorden og gav **godsejerne kontrol** over arbejdskraften. - Til gengæld skulle godsejerne **levere soldater til hæren**. ### **Fæstebønderne** - De fleste bønder var **fæstebønder** – de **ejede ikke deres gårde**, men **lejede** dem af godsejeren. - De skulle: - **Betale afgift** til godsejeren. - **Arbejde gratis** på godsejerens jord (hoveri). - Dette system holdt bønderne i **økonomisk afhængighed**. ### **Landboreformerne (slutningen af 1700-tallet)** - Oplysningstidens ideer om **frihed og fornuft** førte til **store reformer** i landbruget. - **Landboreformerne** forbedrede forholdene for bønderne og moderniserede landbruget. - **Frihedsstøtten i København** blev rejst i **1788** for at **markere ophævelsen af stavnsbåndet**. #### **Resultat af reformerne:** - Landbruget gik fra et **middelalderligt system** med **fæstebønder** til et **moderne system** med **selvejende bønder**. - Dette var et vigtigt skridt mod **økonomisk frihed og social lighed**. --- ## **Napoleonskrigene og Englandskrigene (1792–1814)** ### **Baggrund** - Krigene begyndte i **1792** som en følge af **Den Franske Revolution (1789)**. - Danmark forsøgte først at være **neutral** og **handle med begge sider** (Frankrig og Storbritannien). ### **Neutralitetshandelen** - Danmark tjente store penge på at **sejle varer** mellem de krigsførende lande. - Den **danske handelsflåde** blev beskyttet af **krigsflåden**, hvilket **vakte britisk vrede**. ### **Slaget på Reden (1801)** - Den **britiske flåde** angreb Danmark i **1801**. - Slaget fandt sted på **Københavns Red** (farvandet uden for havnen). - **Danmark tabte** og mistede en stor del af sin flåde. ### **Københavns Bombardement (1807)** - I **1807** frygtede briterne, at **Napoleon** ville bruge **de danske skibe** mod dem. - Derfor **angreb og bombarderede Storbritannien København** og **erobrede hele den danske flåde**. - Danmark blev derefter tvunget til at **vælge side** og **allierede sig med Frankrig**. ### **Følger af Napoleonskrigene** - Efter **Napoleons nederlag**, måtte **Danmark** i **1814** **afgive Norge til Sverige** ved **freden i Kiel**. - Dermed sluttede **over 400 års dansk-norsk union (siden 1380)**. #### **Konsekvenser for Danmark:** - Tab af Norge → stort **økonomisk og politisk tilbageslag**. - Danmark måtte **genopbygge økonomien** og **søge nye veje politisk**. --- ## **Vejen til en fri grundlov (1848–1849)** ### **Demokratiske strømninger i 1800-tallet** - Inspireret af **Den Franske Revolution (1789)** voksede **folkelige bevægelser** i hele Europa. - I **1848** udbrød der **revolutioner i mange europæiske byer**, hvilket påvirkede **Danmark**. ### **Kravet om forfatning i Danmark (1848)** - **Borgerskabet i København** krævede i marts 1848, at **kong Frederik 7. (1848–63)** skulle indføre en **fri forfatning**. - Kongen blev presset af **folkets krav** og **uroen i Europa**. - Han **ophævede enevælden** og blev **konstitutionel konge**. ### **Danmarks Riges Grundlov (1849)** - Den **5. juni 1849** underskrev **Frederik 7.** **Danmarks første frie forfatning** – **Grundloven**. #### **Betydning af Grundloven:** - Danmark fik et **parlament** med to kamre: - **Folketinget** (for folket) - **Landstinget** (for de rigeste borgere) - Samlet kaldtes de **Rigsdagen**. ### **Valgret og politisk deltagelse** - Mænd over **30 år** fik **valgret** (ret til at stemme). - For at **blive valgt**: - Til **Folketinget**: skulle man være **25 år**. - Til **Landstinget**: skulle man være **40 år** og have **høj indkomst**. - **Kvinder og fattige** havde **ikke valgret**. ### **Danmark bliver et konstitutionelt monarki** - Enevælden blev afløst af **folkestyre**. - Grundloven blev anset som **meget demokratisk og liberal** sammenlignet med andre lande på den tid. --- ## **Vigtige Årstal og Begivenheder** | År | Begivenhed | |----|-------------| | 1733 | Stavnsbåndet indføres | | 1788 | Stavnsbåndet ophæves – Frihedsstøtten rejst i København | | 1792 | Napoleonskrigene begynder | | 1801 | Slaget på Reden – britisk sejr over dansk flåde | | 1807 | Københavns Bombardement – britisk erobring af flåden | | 1814 | Danmark mister Norge – unionen opløses | | 1848 | Folkelige krav om fri forfatning i Danmark | | 1849 | Grundloven underskrives af Frederik 7. | --- ## **Nøgleord og Begreber** - **Oplysningstiden** – Tidsperiode, hvor fornuft og viden skulle frigøre mennesker. - **Enevælde** – Styreform, hvor kongen har al magt. - **Stavnsbånd** – Lov der bandt bønder til det gods, de var født på. - **Landboreformer** – Reformer der forbedrede bøndernes forhold og moderniserede landbruget. - **Slaget på Reden (1801)** – Søslag mellem Danmark og Storbritannien. - **Københavns Bombardement (1807)** – Britisk angreb for at forhindre Napoleons brug af dansk flåde. - **Napoleonskrigene** – Europæiske krige som Danmark blev inddraget i; førte til tabet af Norge. - **Grundloven (1849)** – Danmarks første demokratiske forfatning. - **Rigsdagen** – Bestod af Folketinget og Landstinget. - **Konstitutionelt monarki** – Styreform, hvor kongen regerer sammen med folkevalgte. --- ## **Kort Opsummering til Eksamen** - **Oplysningstidens ideer** førte til **reformer** og **krav om frihed**. - **Stavnsbåndet (1733)** bandt bønderne til godset, men blev **ophævet i 1788**. - **Landboreformerne** moderniserede landbruget og skabte **selvejende bønder**. - **Napoleonskrigene (1792–1814)** førte til **Danmarks tab af Norge**. - **1848–1849**: Danmark fik sin **første Grundlov** og gik fra **enevælde til demokrati**. - Grundloven i **1849** blev et **vendepunkt** i Danmarks historie – begyndelsen på **folkestyret**.