📜 De Slesvigske Krige (1848–1864)

## **Overblik** De **Slesvigske Krige** (1848–1864) var to væbnede konflikter mellem **Danmark** og **tysk-sindede oprørere** i **hertugdømmerne Slesvig og Holsten**. Konflikterne udsprang af **nationalisme**, **sproglige forskelle** og **kampen om grænser og tilhørsforhold**. Disse krige ændrede Danmark fundamentalt – både politisk, geografisk og nationalt. --- ## **Baggrund (før 1848)** - I første halvdel af 1800-tallet voksede **nationalbevidstheden** i hele Europa. - I Danmark voksede samtidig modsætningerne mellem **dansksindede** og **tysksindede** befolkningsgrupper. - Den danske konge regerede over både: - **Kongeriget Danmark** (overvejende dansktalende) - **Hertugdømmerne Slesvig og Holsten** (med både dansk- og tysktalende indbyggere) - Dette kaldes **Den Danske Helstat**. Spørgsmålet blev: *Hvor skulle den danske grænse gå – og hvem tilhørte egentlig Danmark?* Dette blev kendt som **det slesvigske problem**. --- ## **Den 1. Slesvigske Krig (1848–1850)** ### **Årsager** - Inspireret af **demokratiske og nationale bevægelser** i Europa krævede **Slesvig og Holsten** en **selvstændig forfatning**. - Den danske regering **afviste** kravet. - Dette udløste **borgerkrig** mellem: - Danmark 🇩🇰 - Oprørere i Slesvig og Holsten støttet af **Det Tyske Forbund** og **Preussen** 🇩🇪 ### **Krigens Forløb** - 1848: Krigen bryder ud. - 1849: Danmark vinder **Slaget ved Fredericia (juli 1849)**. - 1850: **Preussen og Det Tyske Forbund** trækker sig ud (presset af Rusland). - **Slaget ved Isted (juli 1850)** bliver det **blodigste slag** med **tusindvis af døde og sårede**, men Danmark vinder. ### **Resultat** - Danmark sejrer militært. - De europæiske stormagter mæglede, og hertugdømmerne **forbliver i den danske helstat**. - Dog forblev **det slesvigske problem uløst**. ➡️ Denne krig kaldes også **Treårskrigen (1848–1850)**. --- ## **Mellemkrigstiden (1850–1863)** - Efter sejren lovede Danmark **stormagterne**, at Slesvig **ikke** skulle bindes tættere til Danmark end Holsten. - Men i 1863 vedtog Danmark en **fælles forfatning for Danmark og Slesvig** – uden Holsten. - Dette blev set som **et brud** på aftalen og **en provokation** af de tyske stater. --- ## **Den 2. Slesvigske Krig (1864)** ### **Årsager** - **Danmarks brud på løftet** (forfatning kun for Danmark og Slesvig). - **Preussen** under ledelse af **Otto von Bismarck** og **Østrig** erklærer **krig mod Danmark** i **februar 1864**. ### **Krigens Forløb** 1. **Angreb fra syd** – Preussen og Østrig rykker ind i Slesvig. 2. Den danske hær forventer, at **Dannevirke** – et gammelt forsvarsanlæg fra vikingetiden – vil beskytte landet. 3. **Februar 1864:** Danmark må **evakuere Dannevirke**, da fjenden var i overtal. 4. Danske tropper trækker sig **mod nord** til **Dybbøl**. 5. **18. april 1864:** Preusserne angriber **Dybbøl** efter et voldsomt bombardement. 6. De danske styrker lider **nederlag**. 7. Fjendtlige tropper **besætter hele Jylland**. 8. **Juni 1864:** Øen **Als** falder til preusserne. ### **Resultat** - Danmark **taber krigen**. - Danmark må **afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg** til **Preussen og Østrig**. - Den danske konge mister: - Cirka **2/5 af befolkningen**. - Omtrent **1/3 af rigets territorium**. ➡️ Danmark reduceres nu til det egentlige Danmark + **Grønland, Færøerne og Island**, samt **de tre små dansk-vestindiske øer** (indtil 1917). --- ## **Eftervirkninger og Betydning (1864–1920)** ### **National identitet og kultur** - Nederlaget var et **nationalt chok**. - Men i nederlaget voksede **den danske nationalfølelse** og **kulturen blev styrket**. - Danmark blev mere **ensartet** – sprogligt, kulturelt og politisk. ### **Sønderjylland (Nordlige Slesvig)** - Blev en del af **Det Tyske Kejserrige**. - Mange indbyggere dér forblev **dansksindede**. - Først i **1920** blev **Nord-Slesvig** genforenet med Danmark efter en folkeafstemning. ### **Udenrigspolitik** - Danmark blev nu en **småstat** uden indflydelse på europæisk politik. - Under **Bismarck** blev de tyske stater samlet i **Det Tyske Kejserrige (1871)**. - Danmark stod i skyggen af **Tyskland** og frygtede at miste sin **selvstændighed**. - Danmark valgte derfor en **neutral udenrigspolitik** og et **svagt militært forsvar** for at undgå fremtidige konflikter. --- ## **Nøglebegreber** - **Nationalbevidsthed:** Følelsen af at tilhøre et fælles folk, kultur og sprog. - **Helstaten:** Kongeriget Danmark + Slesvig + Holsten. - **Treårskrigen (1848–1850):** Den 1. Slesvigske Krig. - **Dannevirke:** Gammelt dansk forsvarsværk brugt i 1864. - **Dybbøl (1864):** Stedet for Danmarks nederlag i Den 2. Slesvigske Krig. - **Bismarck:** Preussens ministerpræsident, leder bag Tysklands samling. - **Genforeningen 1920:** Da Nord-Slesvig kom tilbage til Danmark. --- ## **Tidslinje (Kort Resumé)** | År | Begivenhed | |----|-------------| | **1848** | Borgerkrig bryder ud mellem Danmark og Slesvig-Holsten | | **1849** | Slaget ved Fredericia – dansk sejr | | **1850** | Slaget ved Isted – dansk sejr, afslutning på 1. krig | | **1863** | Danmark vedtager forfatning for Danmark + Slesvig (uden Holsten) | | **1864 (februar)** | Preussen og Østrig erklærer krig mod Danmark | | **1864 (april)** | Slaget ved Dybbøl – Danmark taber | | **1864 (juni)** | Øen Als falder – Danmark kapitulerer | | **1864 (oktober)** | Fredsslutning – Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenborg | | **1871** | Bismarck samler Tyskland til et kejserrige | | **1920** | Genforening – Nord-Slesvig vender tilbage til Danmark | --- ## **Opsummering** Den 1. og 2. Slesvigske Krig markerer **slutningen på Danmarks tid som stormagt**. Nederlaget i 1864 førte til tab af store territorier, men også til en **stærkere national identitet** og et **fokus på fred, neutralitet og kulturel sammenhængskraft** i de følgende årtier.