📜 Danmarks udvikling under 1. Verdenskrig, kriseår og sociale reformer

## **1️⃣ Første Verdenskrig (1914–1918)** ### **Baggrund og parter** - **Krigens udbrud:** 1914. En global konflikt mellem Europas stormagter. - **Centralmagterne:** Tyskland, Østrig-Ungarn og Osmannerriget. - **Ententemagterne:** Frankrig, Rusland, Storbritannien, Italien (fra 1915) og USA (fra 1917). ### **Danmarks rolle** - Danmark **forblev neutralt**, men var strategisk placeret tæt på krigens fronter. - Under **tysk pres** lagde Danmark **miner i danske farvande** for at forhindre britiske skibe i at sejle ind i Østersøen. - Dette betød, at Danmark hjalp Tyskland indirekte – men uden at deltage i krigshandlinger. ### **Konsekvenser for Danmark** - Mange danskere fra **Sønderjylland (Slesvig)** var tvunget til at kæmpe i den tyske hær, da området var tysk siden 1864. - Ca. **6.000 danske sønderjyder døde** i tysk tjeneste under krigen. ### **Dansk Vestindien sælges (1917)** - **USA frygtede**, at Tyskland kunne besætte de danske kolonier i Vestindien. - Danmark solgte øerne **Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan** til USA for **25 millioner dollars**. - Til gengæld anerkendte USA, at **Grønland tilhørte Danmark**. --- ## **2️⃣ Den Spanske Syge (1918–1920)** ### **Epidemiens oprindelse og udbredelse** - En **meget smitsom og dødelig influenzavirus** ramte verden i 1918. - Navnet ”**Den Spanske Syge**” stammer fra Spanien, fordi spanske aviser først rapporterede om den. - Danmark var bedre stillet end krigsførende lande – men sygdommen ramte stadig hårdt. ### **Danmarks situation** - Der **findes ingen vaccine eller antibiotika** (penicillin blev først opdaget i 1928). - Myndighederne forsøgte med **hygiejneråd og isolation**, men sygdommen bredte sig hurtigt. - **Skoler og forlystelser blev lukket**, men epidemien kom i flere bølger mellem **1918 og 1920**. ### **Konsekvenser** - Ramte især **unge mellem 20 og 40 år**. - **Globalt dødstal:** ca. **50 millioner mennesker**. - **I Danmark:** ca. **15.000 døde**. --- ## **3️⃣ Genforeningen og Forfatningskrisen (1920)** ### **Baggrund: Tysklands nederlag** - Efter **Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig** kunne Danmark kræve **de dansksindede områder i Slesvig tilbage**. ### **Afstemningerne i 1920** - **Nordslesvig:** Stemte i februar 1920 for at **blive en del af Danmark**. - **Mellemslesvig (bl.a. Flensborg):** Stemte i marts 1920 for at **forblive tysk**. - Den **15. juni 1920** blev den nye **grænse fastlagt** – Danmarks nuværende grænse mod Tyskland. ### **Genforeningen** - Nordslesvig kom tilbage til Danmark som **Sønderjylland**. - Et vigtigt **nationalt symbol på samling og fred**. - Der findes stadig **mindretal på begge sider af grænsen**: ca. 15.000 tyskere i Danmark og 50.000 danskere i Tyskland (2020-tal). - Deres rettigheder blev sikret i **København-Bonn-erklæringerne (1955)**. ### **Påskekrisen 1920 – Forfatningskrise** - **Kong Christian 10.** afskedigede regeringen, selvom den **havde flertal i Folketinget**. - Striden handlede om, hvor meget af Slesvig Danmark skulle kræve. - Kongens handling blev kaldt et **statsskup** og førte til **store demonstrationer**. - Krisen løstes gennem **forhandlinger og nyvalg**. - Efter 1920 har **monarkiet ikke blandet sig i politik**. --- ## **4️⃣ Økonomisk Krise og Socialreformer (1929–1930’erne)** ### **Den internationale krise** - **Børskrakket på Wall Street (1929)** udløste en verdensomspændende økonomisk depression. - Krisen ramte Danmark hårdt, især **landbruget**: - **Korn- og kødpriser faldt drastisk.** - **Tusindvis af landmænd** måtte sælge deres gårde. - **Arbejdsløsheden steg kraftigt.** ### **Politiske konsekvenser** - I **1924** blev **Thorvald Stauning** Danmarks **første socialdemokratiske statsminister**. - Regeringen 1924–26 indeholdt **Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang** (undervisningsminister). ### **Kanslergadeforliget (1933)** - Indgået den **30. januar 1933** mellem **Socialdemokratiet og Venstre**. - Forhandlingerne foregik i **Staunings lejlighed i Kanslergade, København**. #### **Indhold og betydning:** - **Lønninger** blev fastholdt – men **strejker forbudt i ét år**. - **Støtte til landbruget:** lettere adgang til lån, undgåelse af fallit. - **Devaluering af kronen:** gjorde danske varer billigere i udlandet → øget eksport. - **Socialreform:** Ensartede regler for **offentlig hjælp** ved **arbejdsløshed, sygdom og fattigdom.** ### **Resultat:** - Krisen blev dæmpet. - **Demokratiet blev bevaret** – i modsætning til mange europæiske lande, der blev diktaturer. - **Socialreformen (1933)** lagde grundlaget for den **danske velfærdsstat**. --- ## **5️⃣ Internationale ideologier og Danmarks stabilitet** ### **Udviklingen i Europa** - **Kommunisme:** Sovjetunionen dannes efter **revolutionen i 1917**. - **Fascisme:** Italien, 1922 – Mussolini. - **Nazisme:** Tyskland, 1933 – Hitler. - Mange lande fik **autoritære regimer**, men **Danmark forblev demokratisk** takket være samarbejde mellem partier og sociale reformer. --- ## **📘 Nøglebegreber til eksamen** - **Neutralitetspolitik (1914–18)** - **Sønderjydernes skæbne** - **Salg af Dansk Vestindien (1917)** - **Den Spanske Syge (1918–20)** - **Genforeningen (1920)** - **Påskekrisen (1920)** - **Børskrakket (1929)** - **Thorvald Stauning** og **Nina Bang** - **Kanslergadeforliget (1933)** - **Socialreformen (1933)** - **Fascisme, Nazisme og Kommunisme** - **Bevarelse af demokratiet i Danmark** --- ## **🕰️ Tidslinje (kort overblik)** - **1914–18:** 1. Verdenskrig – Danmark forbliver neutralt. - **1917:** Salg af Dansk Vestindien til USA. - **1918–20:** Den Spanske Syge rammer Danmark. - **1920:** Genforeningen og Påskekrisen. - **1924:** Stauning bliver Danmarks første socialdemokratiske statsminister. - **1929:** Børskrakket → global økonomisk krise. - **1933:** Kanslergadeforlig og socialreform. - **1930’erne:** Demokratiet styrkes, mens Europa glider mod diktatur.